3000 mm valse hos Rutek A/S

LinkedIn

Hos Rutek A/S søger vi kontinuerligt at optimere vores processer, opdatere maskinparken og videreuddanne medarbejderne for at producere så effektivt som muligt.

Den seneste maskininvestering er en ny Faccin 3100 mm valse som allerede er installeret og klar til at producere.

"Den nye valse kan valse rustfrit stål i en effektiv valsebredde på 3000 mm og i en tykkelse op til 12 mm. Det betyder bedre priser til mange af vores kunder som efterspørger større emner, da vi allerede råder over en 3000 mm automatisk plasmasvejser og en 3000 mm maskinsaks. Specielt ved rustfri tanke med en svøbshøjde på mere end 2500 mm vil vi nu producere mere effektivt da vi kan udnytte vores klippe/svejse/valse linie optimalt". Det udtaler ejer, Martin Bak, og tilføjer "Også i produktionen af større kegler og endebunde til tanke, som vi er kendte for, vil vi nu være mere konkurrencedygtige".

Rutek A/S producerer alt indenfor rustfri tanke, tryktanke, beholdere og specielle konstruktioner.

Ønsker du at vide mere om dine muligheder hos Rutek A/S er du velkommen til at kontakte Erik Henriksen eller Martin Bak.

Webdesign: BUCHS AS