Kvalitet

Nogle siger at god kvalitet koster mange penge. Hos Rutek A/S er vi sikre på at dårlig kvalitet koster dig endnu flere penge! 

Kvalitet 1 321

Kvaliteten står altid i forreste række hos Rutek A/S, og i vores vision indgår begrebet "Totalkvalitet" som et centralt element. Vi definerer bl.a. "TOTALKVALITET" som:

Den indledende kontakt - Uanset om din første kontakt med Rutek er pr. telefon, e-mail eller ved søgning på vores hjemmeside, er det vigtigt for os at du hurtigt får de informationer og oplysninger som du har behov for. Vi sørger for at dit telefonopkald og din e-mail altid besvares hurtigt og at du på vores hjemmside altid kan finde opdaterede informationer om vores virksomhed, kvalitet, produkter, kontaktmuligheder m.m.

Dialog omkring behovsafdækning samt Sparring & Rådgivning i projektfasen - Når du, efter den indledende kontakt, har vurderet om Rutek har de rette kompetencer som er nødvendige for at opfylde kravene til din applikation, går vi mere detaljeret ind i projektet. Her tilknyttes en erfaren tekniker til dit projekt som efterfølgende har ansvaret for den videre dialog gennem projektfasen. Det sikrer dig en kompetent behandling af alle tekniske spørgsmål samt proaktive forslag til forbedringer og alternative løsninger på dit projekt.  

Produktkvalitet & Dokumentation - Hos Rutek er produktkvaliteten vores absolutte topprioritet og vi har valgt at blive certificeret iht. ISO 9001 og ISO 3834-2 for at underbygge dette. Vi anvender vores kvalitetshåndbøger aktivt til kontinuerligt at forbedre kvaliteten i vores produkter, processer og procedurer, hvilket bl.a. kommer vores kunder til gode i form af en høj grad af sporbarhed og efterfølgende projektdokumentation.

Levering & Opfølgning - Når vi har indgået en aftale hvor de tekniske detaljer er fastsat, kan vi sammen aftale en leveringstermin som du kan stole på, holder. Kommer der tekniske ændringer, eller andre uforudsete hændelser på projektet som kan have indflydelse på leveringstiden, sikrer vi gennem den løbende dialog at disse forhold vurderes tidligst muligt i processen. 

Alle ovenstående punkter er vigtige ingredienser i et succesfuldt projektforløb og alle er de ting, som du kan forvente når du samarbejder med Rutek A/S. 

Kontakt os gerne for yderligere oplysninger.

Webdesign: BUCHS AS